Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Lovgivning

Her finder du oplysninger om det lovmæssige grundlag for Lægemiddelstyrelsens arbejde.

National lovgivning

Lægemiddelloven, Apotekerloven og Sundhedsloven

I menuen til venstre finder du hovedlovene for Lægemiddelstyrelsens område: Lægemiddelloven, Apotekerloven og Sundhedsloven.

Lov om medicinsk udstyr

Se Lov om medicinsk udstyr via boksen til højre.

Find alle nationale love, bekendtgørelser m.m. på retsinformation.dk

Samtlige love, bekendtgørelser, cirkulærer osv. finder du på retsinformation.dk, som er det fælles statslige retsinformationssystem. Her kan du gratis søge i alle love og regler, der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser i Danmark. Både gældende og historiske love og regler er tilgængelige.

Se love og regler for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på retsinformation.dk

Abonner på søgninger på lovtidende.dk

Alle nationale love og regler bliver annonceret i Lovtidende. Hvis du ønsker at holde dig løbende orienteret, kan du abonnere på søgninger på lovtidende.dk. Du kan definere en søgning på baggrund af emneord, dokumenttype og/eller ressortområde (fx Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), og så vil du modtage en e-mail, hver gang der bliver publiceret nye dokumenter i Lovtidende inden for dine søgekriterier.

Høringer bliver publiceret på hoeringsportalen.dk

Høringer over lovforslag, bekendtgørelser mv. på Lægemiddelstyrelsens område, der har generel interesse for offentligheden, finder du på Høringsportalen. Hvis du ønsker at holde dig løbende orienteret, kan du abonnere på meddelelser om høringer via e-mail eller via et RSS-feed .

Høringer, som kun er relevante for en meget afgrænset målgruppe, orienterer vi om her på Lægemiddelstyrelsens egen hjemmeside.

Særligt for lægemiddelvirksomheder og andre fagligt interesserede

Medarbejdere i lægemiddelvirksomheder, eller andre med faglig interesse i love og regler på lægemiddelområdet, kan vælge at købe sig adgang til Tarius' "LovText lægemidler".

Det er en internetbaseret løsning, der indeholder alle nationale love og regler for vores område i fuldtekst. Du kan finde dokumenterne via både alfabetiske, kronologiske og emnebaserede indgange, og du kan få tilsendt en e-mail, når der kommer nye dokumenter inden for de emneområder, som du især er interesseret i. "LovText lægemidler" indeholder desuden konsoliderede udgaver af retsforskrifterne; dvs. senere ændringer er indarbejdet i de oprindelige tekster.

Læs mere på Tarius' hjemmeside.

EU-lovgivning

En væsentlig del af det lovmæssige grundlag for vores arbejde er EU-regler og -lovgivning. Du kan finde de gældende EU-retsforskrifter på EUR-Lex' hjemmeside, www.eur-lex.europa.eu/da/index.htm.

EUR-Lex findes på alle officielle EU-sprog. 

Opdateret 3. oktober 2011